Juledug.dk

Danske julesange
     
 

Vores Gamle Julemand - Alletiders Julemand - Pyrus

Musik: Christiane Bjørg Nielsen, Jan Linnebjerg & Paul Hüttel

Der er kirkeklokker og fyldte sokker
og kræmmerhuse og hjerter.
Der er fyldte maver og mandelgaver,
en adventskrans og musik.
Der er lysestager og honningkager,
vanillekranse og tærter.
Der er uldne vanter og guirlander
og trylleri og mystik.

Der er sne, hvis man er heldig.
Der er glæde over land.
Stjernehimmelen er vældig.
Og der flyver i sin kane,
som han altid har for vane,
vores gamle julemand.

Der er store frakker,
og bløde pakker,
og søde bamser og dukker.
Der er ski og slæder,
og lune kvæder,
og sodavand og konfekt.

Der er røde huer,
og julefluer,
og pandekager med sukker.
Der er noget i luften.
Man mærker duften,
når flæskestegen er stegt.

Der er suppe i terinen.
Der er risengrød og and.
Der er gløder i kaminen.
Og der kravler en vi kender,
en med rigtig mange venner.
Vores gamle julemand.

Der er misteltene, kulørte stene,
og dadler og klementiner.
Der er gamle minder og røde kinder,
for udenfor er det frost.
Der er julestjerner og pinjekerner
og hasselnødder og figner.
Der er gode venner,
der alle sender
os varme hilsner med post.

Ja, det er jul og vi er glade.
Der er fred i by og land.
I hvert hus og hver en gade,
håber børnene der kommer
en med sæk og store lommer.
Vores gamle julemand.
Vores gamle julemand.


 
 
 
 
 
 
Der er kun 10 dage til Juleaften

Find Jule-Sange.dk P Facebook Se Vores Google+ Side Fang Jule-Sange.dk P Twitter Find os p Pinterest
 © 2019 Jule-sange.dk
 
   
Jule-sange.dk
Jule-sange.dk
Julesange - Julekalender - Julemad - Juletrets Historie - Kontakt - Sitemap
Julehygge i den sde juletid - Firmajulegaver