Julen Er Noget Som - Alletiders Jul - Pyrus | Sangtekst | Jule-Sange.dk

Julen Er Noget Som - Alletiders Jul - Pyrus

Tekst:
Musik: Jan Linnebjerg & Paul Hüttel

Julen er opbyggelig, afslappende og hyggelig.
Jul er simpelthen et megahit.
Julen er behagelig, så fredelig og magelig.
Jul, det kan man ikke have for tit.
Julen er et lyspunkt i den kolde, mørke tid.
Julen er det sejeste!
Især når den er hvid.
Julen er besættende, forvirret og forjættende.
Julen er en pose fuld af slik.
Julen er berigende, betagende, befriende.
Julen varer,
længe,
varer kun et øjeblik.

Julen er noget som...
Julen er ligesom om...
Julen er, det er lidt svært at forklare, men...
Julen er når man skal...
Julen er når man kan...
JULEN er simpelthen JUL!

Julen er en jordbæris!
Et juletræ.
En sparegris.
Julen er for alle og enhver.
Julen er en julesang.
En gavebod.
og klokkeklang.
Jul er risengrød og flæskesvær.
Julen er en tid hvor man kan gøre hvad man vil!
Man kan læse gode bøger .
Man kan spille et spil.
Julen er en chokolademælk.
En lænestol.
En racerkælk.
Julen er vennesæl og rar.
Julen er det vildeste!
Det roligste og mildeste.
Julen er det,
fedeste!
Det dejligste vi har!

Julen er det skønneste,
det hvideste,
det grønneste.
Julen er det rigtigste,
det vigtigste vi har!