Drømmeland - Alletiders Julemand - Pyrus | Sangtekst | Jule-Sange.dk

Drømmeland - Alletiders Julemand - Pyrus

Tekst:
Musik: Jeanne Boel samt Christiane Bjørg Nielsen

Nu er dagen endt, nu er månen tændt.
Nu tager himlen sin pyjamas på, den med vintervejr.
Den med nordlys skær, den der mørkner, hvor den før var blå.
Nu siger dagen tak, sukker stille ak.
Den er nok en smule trist fordi, nu er den forbi.

Sov kun sødt, ja, sov i fred.
Nu tøffer drømmekutteren afsted.
Den lægger snart til kaj,
ved den anden bred,
i drømmeland, hvor du er med.

Sov nu godt, og uden frygt,
skønt verden er forvirret og forrykt.
I denne nat kan alle rejse trygt
til drømmeland.

I en stjernenat sker det gerne, at
det vi drømmer, bliver til virkelighed.
På et kort sekund, når det jorden rundt,
som et stjerneskud, der daler ned.
Det er koldt og tyst, indtil det bliver lyst.
Indtil månen lægger sig til ro, under himlens bro.

Sov kun sødt, ja, sov i fred.
Nu tøffer drømmekutteren afsted.
Den lægger snart til kaj,
ved den anden bred,
i drømmeland, hvor du er med.

Sov nu godt, og uden frygt,
skønt verden er forvirret og forrykt.
I denne nat kan alle rejse trygt
til drømmeland...