Hvis Det Var Mig Der Bestemte - Alletiders Julemand - Pyrus | Sangtekst | Jule-Sange.dk

Hvis Det Var Mig Der Bestemte - Alletiders Julemand - Pyrus

Tekst:
Musik: Jan Linnebjerg

Hvis det var mig, der bestemte
skulle alle børn have fri,
fire ugentlige dage, og de tre der er tilbage
skulle de hygge sig i.

Hvis det var mig, der bestemte
skulle skoler være forbudt.
Man skulle nøjes med at lære,
hvordan man spiser pandekager, en hvert tredje minut.

Hvis det var mig, der bestemte
skulle man aldrig ikke have lov.
Hvis det var mig, der bestemte,
men det er det ikke, så glem det.
Det kunne ellers have været sjovt.

Hvis det var mig, der regerede
og mig, der dikterede.
Ja, mig der kunne sige til og fra.
Så kunne vi få det meget bedre end I har.

Hvis det var mig, der bestemte
skulle man aldrig gå i bad.
Man kunne vaske sine hænder, eller børste sine tænder.
Altså kun hvis man gad.

Hvis det var mig, der bestemte
skulle man lege dagen lang,
spille fodbold eller ludo,
gå til tennis eller judo, eller synge en sang.

Hvis det var mig, der bestemte
skulle man aldrig ikke have lov.
Hvis det var mig, der bestemte,
men det er det ikke, så glem det.
Det kunne ellers have været sjovt.

Hvis det var mig, der regerede,
og mig, der dikterede.
Ja, mig der kunne sige til og fra.
Så kunne vi få det meget bedre end I har.

Hvis det var mig, der bestemte
skulle det altid være jul.
Året rundt skulle man have gaver.
Kun have slik i sine maver.
Hverken fisk eller fugl.

Hvis det var mig.
Hvis det var mig.
Hvis det var mig, der bestemte
ville livet være en leg.

Hvis det var mig.
Hvis det var mig.
Hvis det var mig, der bestemte
over dig.