Tekst: Peter Faber (1847)
Musik: E. Hornemann (1848)
Højt fra træets grønne top
stråler juleglansen
spillemand, spil lystigt op
nu begynder dansen.
Læg nu smukt din hånd i min
ikke rør' ved den rosin!
Først skal træet vises
siden skal det spises.
Se, børnlil', nu går det godt
I forstår at trave,
lad den lille Signe blot
få sin julegave.
Løs kun selv det røde bånd!
Hvor du ryster på din hånd
Når du strammer garnet,
kvæler du jo barnet!
Peter har den gren så kær,
hvorpå trommen hænger
hver gang han den kommer nær
vil han ikke længere.
Hvad du ønsker, skal du få
når jeg blot kan stole på
at du ej vil tromme
før min sang er omme.
Anna, hun har ingen ro
før hun får sin pakke
fire alen merino
til en vinterfrakke.
Barn, du bli'r mig alt for dyr
men da du så propert syr
sparer vi det atter,
ikke sandt, min datter?
Denne fane ny og god
giver jeg til Henrik.
Du er stærk og du har mod
du skal være fændrik.
Hvor han svinger fanen kækt
Børn, I skylder ham respekt
vid, det er en ære,
Dannebrog at bære.
O, hvor er den blød og rar
sikken dejlig hue!
Den skal sikre bedstefar
imod frost og snue.
Lotte, hun kan være stolt
tænk jer, hun har garnet holdt!
Det kan Hanne ikke,
hun kan bare strikke.
Børn, nu er jeg bleven træt
og I får ej mere.
Moder er i køkkenet,
nu skal hun traktere.
Derfor får hun denne pung,
løft engang, hvor den er tung!
Julen varer længe,
koster mange penge.
Julesangen blev skrevet af Peter Faber til en privat juleaften, d. 24 december 1847, hvor der blev skrevet om børnene i familien. Der er tale om Peters bror Niels Andreas’ børn, og farfaren er Peter Fabers egen far.
Peter får nævnt Anna, Sine, Hanne samt Peter som alle er niece/nevø til Peter Faber. Niels Andreas (Peter Fabers bror, havde flere børn, som der desværre ikke var plads til i sangen).
Den urolige Anna, er Niels Andreas’ 6 årige datter Anna Dorthea Faber, som ifølge visen ikke kunne holde sig i ro til gaverne var åbnet.
Den strikkende Hanne, var hendes søste Ane Margrethe på 9 år – dog blev hendes navn ændret da sangen blev udgivet officielt i 1948.
Peter med trommen var kun 6 år, da sangen blev udgivet. Lille Sine, som var døbt Frandsine Cathrine, var kun 2 år. Og den omtalte bedstefar er Peter Fabers egen far, Niels Hjorth Faber.
Som vi kender Højt Fra Træts Grønne top i dagens Danmark, bliver sangen kun udgivet med 7 vers – men oprindeligt havde Peter Faber også skrevet et vers til hans eget nyfødte barn William.
Træets allerbedste zir
skal min William have.
På det blanke guldpapir
må du gerne gnave.
Vær forsigtig og giv agt,
indenfor er noget lagt,
som du ej må kramme,
det er til din amme.
Højt fra træts grønne top var oprindeligt skrevet på melodien “I en kælder sort som kul”, som Peter Faber ofte brugte til hans digte.
Peter Faber er mest kendt for hans 3 sange; højt fra træts grønne top, sikken voldsom trængsel og alarm samt dengang jeg drog afsted.